V. Krisztián Dán Király koronája
Genstande på Rosenborg med særlig tilknytning til Kongehuset
Christian 5.'s krone fra 1670, der har været brugt ved alle de enevældige kongers kroninger, sidste gang 1840. Kronen anvendes stadig ved det kongelige castrum doloris, sidste gang 1972. Kronjuvelerne går tilbage til Christian 6.’s dronning Sophie Magdalenes testamente fra 1746. Heri bestemte hun, at hendes smykker ikke skulle overgå til en bestemt person, men altid være til rådighed for dronningen. Kronjuvelerne er blevet forøget flere gange, og stammer i deres nuværende form fra 1840. Kronjuvelerne består primært af fire store smykkesæt; to med brillanter, ét med smaragder og brillanter, samt ét med rubiner, perler og brillanter. Kronjuvelerne står også i dag til rådighed for Hendes Majestæt Dronningen, som anvender dem en eller flere gange om året. Almindeligvis til nytårskuren, samt i forbindelse med statsbesøg og andre begivenheder i kongehuset. Den kongelige døbefont og det kongelige dåbsfad. Dåbsfadet er af purt guld, og siden 1671 er alle de kongelige børn døbt i dette fad. Oprindelig blev barnets navn og dåbsdato skrevet på bagsiden af fadet, men i slutningen af 1700-tallet var der ikke plads mere. Til fadet hører en vandkande og to lysestager, alle af purt guld. Ved dåben anbringes fadet i en døbefont af forgyldt sølv. Font og fad har i skrivende stund været anvendt sidste gang i januar 2006 ved Prins Christians dåb i Christiansborg Slotskirke.
Christian VII's Palæ
Christian VII´s Palæ er Dronningens gæste- og repræsentationspalæ og udgør sammen med de tre øvrige Amalienborg-palæer den kongelige residens i København, i daglig tale Amalienborg Slot. Amalienborg udgør et højdepunkt i dansk rokokoarkitektur og i den danske bygningskultur i det hele taget. Pladsdannelsen med de fire palæer omkring rytterstatuen af Frederik 5. udgjorde højdepunktet i den nye bydel, Frederiksstaden, der blev grundlagt i 1749 som et led i fejringen af Den Oldenborgske Kongestammes 300 års jubilæum.
Moltkes Palæ
De fire palæer blev bygget 1750-60 som adelspalæer med kongens arkitekt, hofbygmester Nicolai Eigtved som arkitekt. Kongens overhofmarskal, Adam Gottlob Moltke, var drivkraften i Amalienborg-projektet, såvel som i hele Frederiksstads-projektet; han skaffede bygherrer til de tre palæer og tegnede sig selv for det fjerde, det nordvestlige palæ. Moltkes Palæ blev udstyret med den største pragt, fik en marmorvestibule med en halvrund bagvæg med en Andromeda-figur i marmor i en niche. Beletagen blev anlagt med en udsøgt suite af repræsentative rum, hvor højdepunktet blev Riddersalen med panelværk af Louis-Augustin le Clerc, forgyldte stukarbejder af J.B. Fossati og indfældede vægmalerier af Carl Gustaf Pilo. Ved Eigtveds død i 1754 trådte den franske arkitekt, Nicolas-Henri Jardin, til og foretog de sidste indretningsopgaver, en taffelsal og nogle mindre ændringer i Riddersalen, hvor Pilos malerier blev erstattet af Toqués portrætter af Frederik V og dronning Juliane Marie, og der kom nye dørstykker af Francois Boucher. Jardins fine nyklassicisme tilpassedes umærkeligt Eigtveds lette rokokostil.
Christian VII´s Palæ
Ved Christiansborg Slots brand I 1794 blev kongefamilien hjemløs i København. Man erhvervede hurtigt Moltkes Palæ og de to nabopalæer. Det overfor liggende palæ var da allerede kongeligt ejet. Kongen, Christian 7., blev indkvarteret i Moltkes Palæ, mens kronprinsen, Frederik (6.), som regerede for sin syge far, fik det sydøstlige palæ. Kolonnaden opførtes som forbindelse mellem de to palæer. For at skaffe mere plads til hofstaben blev de lave forbindelsesbygninger til hjørnepavillonerne forhøjet en etage.
Restaureringen
Tidens tand gnavede også i Christian VII´s Palæ, og i 1980-erne var palæets tilstand således, at det var nødvendigt at foretage en hovedrestaurering med total fornyelse af den udvendige sandstensbeklædning og de skulpturelle dekorationer. Fra 1992 til 1996 foretoges en ligeledes gennemgribende indvendig restaurering, hvorunder Moltkes marmorvestibule blev genskabt og en række af tidernes tilføjelser og ændringer blev fjernet igen. Mezzaninetagen blev indrettet til tidssvarende gæsteboliger. Den indvendige istandsættelse skete under medvirken af dronning Margrethe, som bl.a. fik genskabt Riddersalens fine lindegrønne vægfarve. Såvel den udvendige som den indvendige restaurering afsluttedes i kulturbyåret 1996, således at palæet nu fremtræder som et velfungerende repræsentationspalæ for Hendes Majestæt Dronningen. Restaureringen blev senere udmærket med den fornemme Europa Nostra medalje.
http://kongehuset.dk
Nincsenek megjegyzések:
Megjegyzés küldése